Jeg har skrevet lidt om det før. Overgangsalderen. Jeg havde håbet at jeg kunne klare udfordringerne og de løbske hormoner ved at dyrke regelmæssig motion, løbe, meditere og spise sundt og godt. Det gik i et par år og så måtte jeg kapitulere. Jeg skriver ikke det, fordi jeg vil slå et slag for hormoner. Slet ikke. Jeg vil blot erkende, at det kan blive nødvendigt at bede om hjælp og det blev det for mig. Jeg har længe trukket det ud, men … den dag kom, da der ikke længere var nogen tvivl.
Og så skete der noget. Jeg var slet ikke klar over, at hormonerne i den grad havde mig i sin magt, men efter jeg har fået hormontilskud, er både humør og energi steget betydeligt. Jeg føler mig lettere på flere måder og jeg har fået stor lyst til at genoptage noget, som aldrig har haft lyst til at undvære. Mine løbeture. Det blev bare sådan. Men nu er jeg tilbage!
Nogle gange må man bede om hjælp. Opgive sin stædig opfattelse og overbevisning og simpelthen se på alle de gener, man bakser med. Hvad kunne fordelen være, hvis jeg i stedet valgte noget andet? Omstændighederne gjorde, at jeg egentlig ikke havde noget valg, men nu er jeg faktisk glad for, at det blev sådan. Ellers havde jeg aldrig valgt hormonerne. Så hvis du i den grad føler dig plaget og har gener i overgangsalderen, kan jeg kun anbefale at du tager en god snak med læge og/eller gynækolog. Det er ikke meningen at livet skal blive et surt show. Og det blev det for mig.
I dag løb jeg min første tur længe. Endnu engang startede jeg forfra. Men i dag var det anderledes, jeg følte mig lettere og friere og faktisk var tiden også bedre end den længe har været. Men det er ikke det, det handler om. Det er glæden ved at tage sig selv tilbage og få energi og overskud til overhovedet at komme i løbeskoene.
Jeg glæder mig til kommende løbeture gennem sommeren. Skal du med? 🙂
Løbeglæde 